Fagligt ståsted

Vi arbejder med rehabilitering, recovery, relation og ud fra et positivt menneskesyn.

Medarbejderne

Medarbejdernes faglige kvaliteter er mangfoldige. På Bostedet Hybenvang er ansat: social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, plejere, PGU'er (pædagogisk grunduddannelse), pædagogisk medhjælper, rengøringsassistenter, administrativ medarbejder og stedfortræder.


Medarbejderne i Bostedet Hybenvang:

Har et positivt menneskesyn, er rummelige, respektfulde og udviser ligeværdighed og ydmyghed i omgang med andre mennesker.
Har selvindsigt, er aktive/refleksive og fordomsfri.
Er tillids-og relationsskabende, har indlevelse, er tålmodige, modige og robuste.
Er målrettede, nysgerrige, lærevillige, forandringsvillige og fulde af engagement.
Har team ånd, er ansvarlige, fleksible og evner at arbejde struktureret.

Faglighed

Vi arbejder i Recovery rammer og ud fra Recovery værdier, samt med en kognitiv indfaldsvinkel og har fokus på følgende:

Rehabilitering - Mål for indsatsen.
Recovery -  Rammer for indsatsen.
Relation - Indgangsvinkel til beboeren

Recovery

Vi tror på at mennesker med en psykisk sårbarhed kan komme sig, når de fysiske og mellemmenneskelige rammer er optimale.

Vi arbejder udfra Recovery teorierne som siger:

Personorienteret: Først og fremmest fokus på mennesket som en person med styrker.
Personinvolvering: Fokus på menneskets deltagelse i alle aspekter af deres recovery, samtidig med at den enkelte har indflydelse på indsatsen i sig selv.
Selvbestemmelse: Fokus på mennesker træffer deres egne individuelle beslutninger.
Udviklingspotentialet: Fokus på den indbyggede evne som alle mennesker har til at forbedre sit funktionsniveau, status og livssituation. "Farkas, Gagne, Anthony, Chamberlin 2005".

 

Recovery



Feedback

Sidst opdateret

30.09.2016

Ansvarlig redaktør

Mette Frantzen