Markedspladsen

Opgangsbofællesskab med 8 selvstændige lejligheder, fælleshus samt kontorbygning.

Markedspladsen 6 ligger midt i Holbæk by og er beliggende i den gamle borgerstiftelse med en stor gammel have til. Der er 8 mindre 2-værelses lejligheder og et fælleshus samt en kontorbygning.

Hverdagen


Der er personaledækning i Fælleshuset i forskellige tidsrum mandag, tirsdag, torsdag, fredag og lørdag.

Tirsdag er der fællesspisning, hvor beboerne skiftes til at lave mad med støtte fra en medarbejder.
Hver mandag er der indkøb til maden og indkøb til fællesskabet.
Hver 14. dag er der husmøde.
Der er forskellige aktiviteter hele året, som regel aktiviteter som beboerne foreslår, f.eks. biografture, koncerter, kræmmermarked, udstillinger m.m.
Hvert år afholdes en ferietur af 3-4 dages varighed.

Personlig tid


Hver beboer kan få personlig tid med en fast medarbejder. Desuden kan der også ydes støtte til beboerne i fælleslejligheden hvor der er medarbejdere tilstede en del af dagen.
I samarbejdsaftalen aftales det, hvad beboeren ønsker at få støtte til i den personlige tid.

Fællesudgifter


Hver beboer betaler et beløb pr. måned som går til indkøb til fælleslejligheden (mad, kaffe, morgenmad m.m.) samt rengøring af fællesarealer. Desuden indbetaler hver beboer til en individuel aktivitetskonto, således at de altid kan deltage i de fælles aktiviteter.



Feedback

Sidst opdateret

30.09.2016

Ansvarlig redaktør

Mette Frantzen

Kontakt

Markedspladsen 6

4300 Holbæk

 

Afdelingsleder Tania Nansen-Fledelius
Tlf. 72 36 39 59