Hvor bor vi?

Bostedet Hybenvang 61 ligger centralt i Holbæk by. Der er ca. 30 minutters gang til stationen og få minutter til nærmeste busstopsted. Der er kort afstand til indkøbscentre.

Vi ligger op til en gammel plantage, hvor der er dejligt at gå ture.
Holbæk er en by med et stort udbud af forskellige aktiviteter og undervisningstilbud. Der er bl.a. teater, jazzklub, biograf, museum og forskellige kunstudstillinger.

Hver beboer har egen lejekontrakt med boligselskabet
Vi bor i nybygget almennyttige boliger, som består af 3 huse med hver 10 lejligheder samt stort fællesrum og køkken. Lejlighederne indeholder 2 værelser med køkken og bad og er 69 m2 incl. andel af fællesarealer. Fra alle lejlighederne er der direkte adgang til fælleslokalerne, samt udgang til lille have som hører til lejligheden.

I hvert hus er der en medarbejder, der fungerer som koordinator. Det er denne medarbejder, der tager imod dig, når du flytter ind.
Der er flest medarbejdere i de aktive dagtimer, og i øvrigt er det sådan, at der tilrettelægges arbejdstider efter de behov, der er i husene og hvad den enkelte har brug for.
Der er medarbejdere døgnet rundt.



Feedback

Sidst opdateret

07.09.2017

Ansvarlig redaktør

May-Britt Klindt Schlicker