Psykisk førstehjælp

Du kan ringe anonymt, hvis du har det psykisk svært og har brug for en samtale nu og her.

I det sociale akuttilbud kan du få hurtig hjælp i pludseligt opståede situationer. Det kan være, at du er i en akut psykisk og/eller social krise forårsaget af:

  • Angst
  • Stress
  • Psykisk sammenbrud
  • Sindslidelse
  • Trussel om tab af bolig, job eller økonomi

Du kan ringe til Akuttilbuddet, hvis du er fyldt 18 år og bor i Holbæk Kommune.

Hvis du er pårørende, nabo mv. til et menneske, som har brug for hjælp, kan du også kontakte os.

Telefonen er åben alle dage fra kl. 8.00 til kl. 23.00.

Krisesamtale

Når du ringer, tilbyder vi en krisesamtale, som er en støttende og afklarende samtale, der kan hjælpe dig til at få skabt ro over situationen og til at håndtere krisen.

Personlig samtale

Hvis vi ved den første telefonsamtale vurderer, at det er nødvendigt at mødes med dig, kan vi tilbyde dette på hverdage i tidsrummet kl. 8.00 -14.30. Det kan være hjemme hos dig eller i vores lokaler. 

I fællesskab vurderer vi, hvad der er den bedste hjælp for dig her og nu - om du har brug for flere samtaler fra Akuttilbuddet i en kortere periode, eller om du har brug for støtte fra andre (f.eks. læge, psykiater eller sagsbehandler). Hvis det er tilfældet, kan vi hjælpe dig med at tage kontakt til disse.



Feedback

Sidst opdateret

08.02.2018

Ansvarlig redaktør

May-Britt Klindt Schlicker